Sådan bruger du Sikkerhandel

SikkerHandel er Gul&Gratis’ transaktionsløsning, som sikrer, at både køber og sælger får en tryg og nem handel. Se filmen her og bliv klogere på, hvorfor netop SikkerHandel gør din online genbrugshandel tryg.

SikkerHandel er på mange måder ligesom transaktionssystemer du kender fra andre sites. Vores løsning har dog et ekstra lag af sikkerhed, hvor pengene fra vares opholdes på en sikret konto ind til køber, har godkendt varens modtagelse og stand. På den måde vil hverken køber eller sælger på noget tidspunkt stå med både penge OG vare i hænderne.

De handler der handels igennem SikkerHandel er desuden forsikret igennem Tryg Forsikring.

Derved eliminerer vi med SikkerHandel muligheden for at blive snydt 🤝🏼

Hvordan sælger jeg med SikkerHandel?

For at sælge en vare med SikkerHandel skal du:

  1. MitID-validere dig.

  2. Validere dig igennem Symblepay.

  3. Aktiver ”Køb nu” på dine annoncer.

  4. Tilknytte en modtager konto på din profil. Det er denne konto, hvortil pengene fra dine solgte varer bliver overført.

Dette gør du hurtigt og nemt på din profil. Gå til profil.

Når du er oprettet og valideret, så kan du sælge dine vare med SikkerHandel, og der vil komme en ”Køb nu”-knap på dine annoncer. Her kan en potentiel køber enten trykke ”Køb nu” og betale den noteret pris eller komme med et bud.

Når en vare er solgt eller et bud er tikket ind, vil du modtage en mail. Herefter er det blot at følge instruktionerne, og så er din vare snart trygt sendt afsted til en glad køber 🚀

Læs mere om hele købsflowet her.

Som sælger er SikkerHandel din sikkerhed for:

  • At give tryghed for potentielle købere og derved flere salg.

  • At du modtager dine penge igennem et sikkert transaktionssystem, for den vare du har solgt.

  • En hurtig og sikker handel igennem ”Køb nu”-funktionen.

  • Betalt fragt, da det er på købers regning.

Hvordan køber jeg med SikkerHandel?

For at købe en vare med SikkerHandel skal du først og fremmest:

  1. MitID-validere dig

  2. Validere dig igennem Symblepay

Dette gør du hurtigt og nemt på din profil. Gå til profil.

Når du er oprettet og valideret, så er du klar til at gå på skattejagt med SikkerHandel. Der kan handels med SikkerHandel i alle de produktkategorier, som kan sendes med pakkepost, samt de vare som er blevet aktiveret af sælgeren til SikkerHandel.

Hvis varen kan handels med SikkerHandel vil du se følgende ikoner:

Her kan du som køber enten trykke ”Køb nu” eller sende sælger et bud.

Du kan nemt finde alle annoncer der sælges med SikkerHandel, ved at vinge følgende felt af i din søgning:

Herefter vil der kun vises annoncer som sælges med SikkerHandel i den søgte produktkategori.

Når du har trykket ”Køb nu” eller sendt et bud på en vare, vil du modtage en mail, så snart sælger har reageret på din henvendelse. Herefter er det blot at følge instruktionerne, og så er din vare snart sendt trygt afsted imod dig 🚀

Læs mere om hele købsflowet her.

Som køber er SikkerHandel din sikkerhed for:

  • At modtage den vare du har købt, imens dine penge holdes i et sikkert transaktionssystem.

  • En tryg og sikker handel.

  • Mulighed for at sende varen retur, hvis du ikke modtager det forventet.


Handelsomkostninger og Fragt med SikkerHandel

Udover selve varen betaler du også for handelsomkostninger og fragt, når du bruger SikkerHandel. Alt dette vil du se en oversigt over, når du forsøger at købe varen. Se eksemple:

Handelsomkostningerne dækker over følgende:

Køberbeskyttelse (7%):

Køberbeskyttelse er en del af prisen for servicen SikkerHandel, som køber betaler. Beløbet går til drift af Gul&Gratis, samt betaling for service hos SymblePay (betalingsinfrastrukturen), MobilePay (Betalingshåndteringen), Tryg (Forsikring) og MitID (Brugeridentifikation).


Sælgerbeskyttelse (3%):

Sælgerbeskyttelse er en del af prisen for servicen SikkerHandel, som køber betaler. Beløbet går til drift af Gul&Gratis, samt betaling for service hos SymblePay (betalingsinfrastrukturen), MobilePay (Betalingshåndteringen), Tryg (Forsikring) og MitID (Brugeridentifikation).


Fragt:

Som en del af SikkerHandel indgår fragt som en integreret del af transaktionsløsningen, som køber betaler. Fragtaftalen er indgået med DAO, som leverer pakker til pakkebokse i hele landet. Fragten med SikkerHandel koster altid 44 kr. lige meget om du sender 100g eller 10 kg.

Maks. vægt:
10 kg

Pakkemål:
Målene på forsendelsen følger DAO’s normale retningslinjer, som du kan læse nedenfor.
Længde = maks. 80 cm
Længde + omkreds = maks. 240 cm

Du kan læse mere om brugervilkårene på Gul&Gratis her.

Vi håber, at du kommer godt igang med SikkerHandel. Husk du altid er velkommen til at kontakte vores kundeservice, hvis du har spørgsmål 💛

Mvh

Gul&Gratis 👋🏼

Forrige
Forrige

DIY: SÅDAN UPGRADER DU DINE GAMLE JEANS – EN Y2K GUIDE

Næste
Næste

Sikkerhed først med MitID