DIY: Forvandl Din Gamle Perlehalskæde til en Smuk Blomsterhalskæde

Følg denne guide og lær, hvordan du kan genbruge dine gamle perlesmykker - samtidig med at du tager et skridt mod mere bæredygtig mode!

I en verden, hvor kreativitet og bæredygtighed går hånd i hånd, er der få ting mere tilfredsstillende end at skabe noget smukt med dine egne hænder — og samtidig gøre en forskel for miljøet.

I denne tutorial vil vi dykke ned i, hvordan du kan lave en unik halskæde med en blomst i centrum i stedet for at en ny halskæde! Så find dine kreative briller frem, og lad os komme i gang!

det skal du bruge

Der er altid en liste af ting, man skal bruge til en DIY, og det her er ikke en af undtagelserne. Du skal bruge tråd, klemmeperler, metalringe, en tang, tynd ståltråd, en saks og perler.

Ønsker du at opnå samme resultat som os, vil vi anbefale nogle større perler samt nogle mindre perler i 2 forskellige farver.

SÅDAN GØR DU

Denne halskæde består af to dele; en lang kæde og en blomst. Vi starter med den mest simple del – kæden.

Step 1 - Vælg et mønster og klargør din tråd

Det første du skal gøre, er at beslutte dig for, hvilket mønster din smykkekæde skal have. Vi har valgt et forholdsvis simplistisk design, der lyder som følgende:

6 x F1, 1 x F2, 3 x F1, 1 x F2. Dette gentages 3 gange og afsluttes med en stor perle.

Derefter klipper du ca. 1,5 meter af din tråd, sætter en af klemmeperlerne på den ene ende af snoren, så perlerne ikke kan falde af.

Hvis du som os genbruger en gammel perlehalskæde, kan du også klippe perlerne af den gamle kæde, så de er klar til brug.

Step 2 - Fuldend perlerækken

Den første perle, du sætter på, er én af de store perler. Herefter laver du ca. 10-20 cm af dit forudbestemte design fra sidste step.

Nu skal du have sat en metalring og en klemmeperle på, som blomsten senere sættes fast på. For nu kan du nøjes med at sætte klemmeperlen på metalringen. Herefter stikker du snoren igennem klemmeperlen og klemmer den med din tang, så metalringen nu sidder fast på snoren.

Når dette er gjort, kan du færdiggøre perlemønsteret og afslutte på samme måde som du startede med den sidste store perle og en klemme perle.

Nu har du færdiggjort selve kæden, og kan gå videre til den lidt mere komplicerede del - blomsten.

Blomsten består reelt set af to blomster, en lille og en stor, men produceren er dog den samme. I de næste trin, vil vi forklare dig, hvordan du laver den store blomst, hvordan du sætter du to blomster sammen til én blomst og hvordan du sætter den fast på kæden.

Step 3 - Vælg dit mønster

Du er efterhånden nok ikke overrasket over dette step, og måske også lidt træt af dens inklusion i alle vores DIYs, men det er et nødvendigt step. Ved at planlægge, i hvilket mønster perlerne skal sidde på kæden inden du går i gang, kan du spare dig selv en masse tid og energi undervejs i processen.

Vores mønster til den lille blomst følger dette mønster: 5 x F1, 3 x F2. Den store blomst følger dette mønster: 6 x F2, 3 x F1.

Step 4 - Lav dine blomsterblade

Du starter med at klippe et langt stykke ståltråd af - hellere for meget end for lidt i dette tilfælde. Nu sætter du perlerne på og sørger for de ikke falder af i den anden ende. Jo flere perler du sætter på, jo større bliver dit blomster blad.

Når du har en passende mængde perler på noterer du dig, hvor mange perler eller alternativt, hvor mange gange du lavede mønsteret - dette skal du nemlig huske til de andre blomsterblade.

For at lukke blomsterbladet, skal du nu have fat i en klemmeperle og sætte på ståltråden som om det var den næste perle. Derefter stikker du den anden side af ståltråden igennem klemmeperlen også, strammer til, og lukker om klemmeperlen. Nu har du dit første af fire blomsterblade, og kan starte næste blomsterblad på samme stykke ståltråd.

Når du når til slutningen af dit mønster, hvor du skal lukke bladet skal du, i stedet for at bruge en klemmeperle, stikke ståltråden igennem blomsterbladets første perle og stramme til. Dette gentager du indtil du har i alt 4 blomsterblade, der former en blomst. Lad indtil videre overskudsståltrådet være som det er. Det skal du senere bruge til at samle de to blomster til én.

Når du skal lave den næste blomst, der endte er større eller mindre, kan du vælge at følge et andet mønster, hvis du er frisk på det.

Step 5 - Saml dine blomster til én

Når du skal samle de to blomster, kan du starte med at placere den lille blomst ovenpå den store blomst.

Ståltråden fra den lille blomst trækker du om på bagsiden af den store blomst og om på forsiden igen.

Herefter sætter du 3-4 perler på den ene ende af ståltråden, så de sidder i midten af den lille blomst, og den anden ende af ståltråden trækker du igennem de samme perler.

Så trækker du begge stykker af ståltråden om på den anden side af blomsten igen.

Herefter skal du lukke blomsten, hvilket du gør ved at sætte en klemmeperle på de to stykker ståltråd du lige har haft fat i, lukke den og klippe stykkerne til. Nu er dine to blomster blevet til én med to stykker ståltråd fra den store blomst.

Tip: Hvis du er bange for at klemmeperlen ikke kan holde ståltråden stramt fast, kan du sætte en perle på ståltråden inden klemmeperlen. Der er i hvert fald ingen chance for perlen slipper igennem klemmeperlen!

Step 6 - Sammensæt blomsten med kæden

Nu er du nået til det sidste step, og i den forbindelse snart færdig! Det eneste du mangler at gøre, er at samle kæden med blomsten, og det gør du ved - helt simpelt - at trække ståltråden igennem metalringen på kæden, og lukke omkring begge stykker ståltråd med en klemmeperle.

Se video tutorial

At kaste sig ud i et DIY-projekt er ikke kun en fantastisk måde at skabe noget unikt på, men også en sjov og lærerig proces.

Uanset om det er første gang, du prøver kræfter med gør-det-selv, eller du er en erfaren håndværker, er der altid nye teknikker og idéer at udforske.

Synes du det er lidt svært tyde præcis, hvad du skal gennem denne guide, og vil du egentlig bare gerne se en hurtig video af procesen i stedet for?

Vi er allerede tre skridt foran dig, for vi har nemlig en videoversion af denne DIY tutorial på både Instagram og Tiktok!

Og nu hvor du er i gang, kan du også tjekke noget af vores andet indhold ud, hvilket inkluderer en masse forskelligt kreativt indhold med fokus på genbrug og bæredygtighed!

Del gerne dine resultater med os på Instagram, Tiktok og Facebook ved at tagge os. Vi glæder os til at se dine resultater!

Forrige
Forrige

DIY: SÅDAN LAVER DU DEN PERFEKTE BILLEDVÆG

Næste
Næste

DIY: SÅDAN UPGRADER DU DINE GAMLE JEANS – EN Y2K GUIDE